I dag fik vi så skruet de første stykker træ fast i kælderen. Endelig i gang...
Faktisk nåede jeg ikke så meget, for det regnede det meste af dagen, så jeg ikke kunne stå udenfor og save lægter til, men sådan går det jo.
Vi ville egentlig have været til 4. juli parade i dag, men jeg kom til at sove lidt længe, så da vi kom ind til byen var paraden lige færdig. Det var nu ikke kun min skyld, paraden var ca. 2 timer kortere end normalt på grund af vejret. Vi gik så over i parken i stedet, hvor børnene fik popcorn og Daniela og jeg fik gyros, inden vi besluttede, at det var for vådt og kørte hjem.
Hjemme gik Daniela og jeg så i stedet i gang med at anlægge et nyt blomsterbed nederst i haven. Det blev næsten færdigt, Daniela skal bare lige hente en bonderose ude ved Helle i morgen, så kan vi lægge det sidste flis på. Det begynder snart at ligne noget dernede. |