DanskBilværksted
Friday 03 July 2009 - 10:11 RSS Link Lars Althof

Nå, jeg gik så på internettet for at finde ud af, hvad der kunne være galt med minivanen når nu der ikke er noget elektrisk i rattet, der virker. Det viste sig, at der faktisk kun var én ting, der kunne være galt og det er at fjedrene, der skal overføre signalerne i ratstammen, er knækket. I det forum, jeg læste, sagde alle, det var nemt nok at reparere selv, så jeg tænke at det kan jeg da også, så jeg gik ud og købte delen.

Efter aftensmaden gik jeg så i gang. Det var nemt nok at skille det hele ad, indtil jeg kom til at skulle få rattet af ratstammen. Det er åbenbart en prespasning, så der skal en aftrækker til. Jeg prøvede med forskellige andre metoder, men de virkede ikke. Nå, tænke jeg, jeg har ikke alle delene til at fremstille en aftrækker, og jeg vil ikke betale, hvad en reservedelsforretning vil have for den, så hvad så?

Jeg havde egentlig besluttet at returnere delen og så bestille en ny reservedel sammen med aftrækkeren over nettet, fordi det faktisk er billigere end reservedelen alene i en forretning, men så kom jeg i tanke om, at en af mine kolleger gør meget i at reparere biler, så jeg kunne da lige spørge ham... Han kommer forbi med den senere i dag, så jeg kan få gjort det hele færdigt...

0 comments Add comment
RSS Link RSS English
RSS Link RSS (All languages)