DanskSyge, Syge, Syge og Peking Acrobats
Monday 09 February 2009 - 07:43 RSS Link Lars Althof

Det går ellers godt her. Xander blev rask igen, men så blev Daniela og jeg syge. Så blev jeg rask, men nu er Lukas syg og kaster op... Nu synes vi snart det har været nok for i år!

Nå, men bortset fra det, så går det da nogenlunde. Ruben og jeg var i teatret med Helle og Nikhil i går for at se Peking Acrobats. Det var en rigtig god forestilling, de er meget dygtige, og vi nød det. Ruben syntes også, de var sjove, men han forstår ikke helt, endnu, hvor meget træning, der skal til for at gøre det ting, de gør.

Selv har jeg brugt tid på hjemmesiden, I har måske bemærket, at udseendet er ændret en lille smule. Jeg har endelig fået adskilt præsentationen helt fra indholdet og har implementeret temaer. Faktisk har jeg 5 mere eller mindre forskellige temaer, som man kan skifte imellem ...

Fyringsrunden er ovre for denne gang, og der røg nogle stykker, som jeg arbejder sammen med. Det er kedeligt, når den slags sker, og vi er kede af at se dem forlade os, men vi bliver nødt til at fortsætte så godt vi kan.

0 comments Add comment
RSS Link RSS English
RSS Link RSS (All languages)