DanskEn eller så god uge
Sunday 27 May 2007 - 21:12 RSS Link Lars Althof
Det startede så godt: I mandags blev jeg hentet af en af chaufførerne og kørt til lufthavnen i Des Moines. Da jeg gik i gennem security kontrollen gik det op for mig, at jeg havde glemt min mobil telefon. Det var der, jeg skulle være vendt om, men det gjorde jeg ikke. Nå, jeg kom med flyveren til Dallas, hvor jeg mødtes med Jake, og videre til Lafayette, Louisiana. I Lafayette fik vi lidt at spise, inden vi checkede ind på hotellet. Jeg fik ordnet det arbejde, der havde samlet sig siden jeg tog afsted fra konteret, inden jeg gik i seng.
Tirsdag startede med at jeg underviste ca 20 af vores distributørs kunder i funktionen og brugen af nogen af vores produkter, så hoppede Jake og jeg på flyet først tilbage til Dallas, og så til Houston. Vel ankommet til Houston fik vi lidt at spise, inden vi checkede ind på hotellet. Denne aften var det en hel dags arbejde, der skulle indhentes inden sengetid, men det gik endda.
Onsdag morgen starte med at jeg talte med Daniela på Skype, inden Jake og jeg kørte over til vores distributørs kontor, hvor jeg underviste ca 20 af deres kunder, inden Jake og jeg hoppede på flyveren tilbage til Dallas. Denne gang skulle vi ikke videre, så jeg hoppede på en bus over til hotellet, hvor jeg loggede på computeren, og fik halvanden times snak med Daniela og drengene på Skype. Jeg spiste middag på hotellet, ikke noget at råbe hurra for, og gik tilbage på værelset for at ringe Daniela op igen. Efter endnu halvanden times snake ventede der det meste af en dags arbejde, inden jeg gik i seng.
Torsdag morgen hentede Jake mig igen, og vi kørte hen til kontoret i Grand Prairie, hvor jeg underviste ca 15 kunder. Da vi var færdige kørte vi hem til en restaurant for at få lidt frokost. Jake og jeg forlod restauranten for at køre til lufthavnen. Jeg fik chekket ind og afleveret min baggage, resten af den dag kan I se nedenfor.
Fredag stod jeg op og tog hen på kontoret igen, fordi jeg ikke havde særlig lyst til at bruge hele dagen i lufthavnen på at prøve at komme med et tidligere fly. Jeg tog til lufthavnen lidt tidligere end oprindelig planlagt, men jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne checke ind og være på standby til nogle tidligere fly, og så spise i lufthavnen. Til min store overraskelse var der blevet pladser fri på en afgang tidligere end den, jeg havde billet til, så den snuppede jeg. Det var stadig til Omaha, men det var da trods alt tæt på Iowa. Flyet blev lidt forsinket, men da jeg ikke havde fortalt Daniela noget alligevel, så gjorde det ikke noget, det var stadig 3 timer tidligere end planlagt. Jeg fik lejet en bil i Omaha, og kørte de 2½ time til Ames. Da jeg åbnede døren kom Daniela ned og lignede en, der havde set et spøgelse.
0 comments Add comment
RSS Link RSS English
RSS Link RSS (All languages)